Vintermøde 2022

Velkomst og præsentation af dagen

Hvor kommer truslen fra (by/land) nu og i fremtiden?

professor Poul L. Bjerg, DTU Miljø

Grundvandsovervågningen i Danmark.

chefkonsulent, geokemiker Lærke Thorling, GEUS

- Hvad har vi, og hvad har vi brug for til fremtidens grundvandsbeskyttelse?

Drikkevandets kvalitet og relationer til vores sundhed

seniorforsker Birgitte G. Hansen, GEUS

Diskussion

Pause

Implementering af pesticidindsats i BNBO

fagleder Henrik Andersen, WSP Danmark

BNBO - case fra en kommune

geolog Rikke Kirk Andersen, Middelfart Kommune

BNBO set fra en landbrugsforening

politisk rådgiver, jordbrugsteknolog Stine Bundgaard Pedersen, Sagro

Frokost

Tilstandsvurderingen, hvad viser den?

AC-tekniker Tine Ørbæk Nielsen, Miljøstyrelsen

Samarbejde til sikring af rent drikkevand

grundvandsspecialist Anne Esbjørn, InSaDrikkevand

Grundvandsparker og den fremtidige beskyttelse

seniorkonsulent Claus Vangsgård, Danva

Pause

Vandpanelets indsats på pesticidområdet

kontorchef Rasmus Moes, Miljøstyrelsen

Regionernes handleplaner og strategier

enhedsleder Bente Villumsen, Danske Regioner

Paneldebat

Afrunding

Muligheder for nye kildepladser

fagchef Lars Storkholm, DGE

Decentral kulfiltering – pesticidfjernelse på boringsniveau

miljøingeniør Lærke Overgaard, NIRAS, og vandkvalitetschef Finn Mollerup, VandCenter Syd

Håndtering af uønskede biprodukter når drikkevand renses for DMS, alachlor ESA og dimethachlor ESA med UV og H2O2

projektleder Peter Lysholm Tüchsen, Novafos

Spørgsmål og diskussion

Nyheder fra de studerende i Ving-foyer

- videnskabelige posters - "speed dating"

Frokost i restauranten

Biocid versus pesticid som kilde til grundvandsforurening (1/2)

seniorforsker Christian Nyrop Albers, GEUS

– litteratur-, felt- og laboratoriestudier af kilder til DMS og 1,2,4-triazol

Biocid versus pesticid som kilde til grundvandsforurening (2/2) – estimater af DMS-forureningers varighed

civilingeniør Kristian Bitsch, HOFOR

G

civilingeniør, ph.d. Mathilde Hedegaard, HOFOR

ennemgang af rensningsmetoder til DMS og omkostninger herved

Spørgsmål og diskussion

Pause

Hvordan kan en region tackle en DMS-forurening?

chefkonsulent, civilingeniør Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden

Transport og skæbne af pesticid-/biocidmetabolitten DMS: Kobling mellem transport, sorption, kilder og spredning

erhvervs ph.d.-stud. Majken Frederiksen, Rambøll/DTU Miljø

Udvaskning af DMS (N,N-dimethyl-sulfamid) fra en tidligere jordbærmark

seniorkonsulent, ph.d. Gry Sander Janniche, NIRAS

Spørgsmål og diskussion

Workshop 1:

BNBO - Gode erfaringer med den boringsnære beskyttelse
Arr:
Hydrogeolog, ph.d.  Ulla Lyngs Ladekarl, Aarhus Kommune
Se separat program
Begrænset antal deltagere - forhåndstilmelding nødvendig

WORKSHOP 1
Vintermøde 2022
Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
– gode erfaringer med den boringsnære beskyttelse
Tidspunkt
Tirsdag den 8. marts 2022, kl. 10.50 – 12.15
Sted
Vingsted Hotel og konferencecenter
Faglig tilrettelæggelse
Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl, Aarhus Kommune
Baggrund
Formålet med denne workshop er at tænke fremad – hvordan får vi beskyttet BNBO – hvad er de
gode metoder, og behøver det at være ressourcetungt?
Aftaleparterne bag Pesticidstrategi 2017-21 har den 11. januar 2019 vedtaget en tillægsaftale, der
blandt andet pålægger kommunerne at gennemgå alle BNBO inden udgangen af 2022 med henblik på
at vurdere behovet for yderligere indsats for at reducere risikoen for forurening med pesticider fra
erhvervsmæssig anvendelse i BNBO.
Siden 2019 har kommunerne arbejdet med disse risikovurderinger. Herudover har en del kommuner
og vandværker arbejdet med implementering af beskyttelsen gennem frivillige aftaler og påbud.
Workshoppen vil kredse om
 Processen med frivillige aftaler/påbud
 Vandværkernes og kommunernes samarbejde og udfordringer
 Aftaler med vandforsyning / uden vandforsyning
Workshoppen indledes med korte oplæg fra:
 Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl, Aarhus Kommune
 Landinspektør, sagsbehandler Anne Schelde Pårup, Aarhus Kommune
 Planlægger Stine Bisgaard, HOFOR
 Landinspektør Trine Tommer Eriksen, Skanderborg Kommune
 Geolog Bo Vægter, Aarhus Vand/VPU
Herefter arbejdes der i grupper med, hvordan man kan beskytte i boringsnære beskyttelsesområder –
virkemidler, processer og løsninger, som f.eks. jordopkøb, natur, lavbundsordninger, midlertidige
aftaler osv.
Der afsluttes med en opsamling på gruppernes arbejde og input.
Begrænset antal deltagere – forhåndstilmelding nødvendig
Ændringer kan forekomme

Nyheder fra de studerende

- videnskabelige posters - "speed dating"

Frokost i restauranten

Katalog til Grundvandsredegørelse: En støtte til kommuneplanlægning

chefkonsulent Paul Thorn, Rambøll

Samarbejde til bedre sikring af vandressourcer og forureningsindsatser

civilingeniør, ph.d. Britt Stenhøj Christensen, Rambøll

TREFOR Vands erfaringer med VVM-proces for den regionale indvinding i Trekantsområdet

seniorprojektleder Morten Asp Hansen, Sweco/TREFOR Vand

Spørgsmål og diskussion

Pause

Grundvandsovervågning i Danmark

chefkonsulent Lærke Thorling, GEUS

Nitratundersøgelse ved Gudumholm kildeplads

grundvandskemiker, ph.d. Niels Peter Arildskov, Watson

·
C

Indsatsplan i storbyen. Udfordringer og samarbejder, Frederiksberg Kommune som case

projektleder, geolog Johanne Urup, Rambøll

Spørgsmål og diskussion

Forureningstransport i kloakker – konceptuelle betragtninger og god prøvetagning

udviklingsleder, ph.d. Per Loll, DMR

Styrende processer for gastransport i kloakker - resultater af flere års målinger

chefkonsulent Kaspar Rüegg, Region Midtjylland

Afdampning fra jordforurening med diffusion til vandledninger

civilingeniør Kim Haagensen, WSP Danmark

Spørgsmål og diskussion

Nyheder fra de studerende i Vingfoyer

- videnskabelige posters - "speed dating"

Frokost i restauranten

Højopløst karakterisering af forureningsudbredelse med ny metode til niveauspecifik vandprøvetagning

hydrogeolog, ph.d. Gro Lilbæk, NIRAS

Udvikling og anvendelse af fluorescens målinger til screening for farmaceutiske stoffer i forureningsfane

lektor Mette M. Broholm, DTU Miljø

Grindsted fanen – screening af udstrømningsområder for chlorerede ethener og farmaceutiske stoffer til Grindsted Å

teamleder Dorte Harrekilde, Rambøll

Spørgsmål og diskussion

Pause

UV-teknologi til rensning af chlorerede opløsningsmidler i luft

projektchef Thomas Fløe Chemnitz, Sweco Danmark, og forskningschef Morten M. Clausen, ULTRAAQUA

Kontinuer registrering af tryk, temperatur m.fl. parametre som støtte ved vurdering af ventilationsforsøg i spildevandsledninger

projektchef Nicklas Larsson, NIRAS

Aktiv afværge på eksisterende bygninger – håndtering af tidslig og rumlig variation frem mod en robust afværge

cand.scient. Nina Grunth, DMR

Spørgsmål og diskussion

Anvendelse af ZVI til oprensning af forureningsfaner med chlorerede opløsningsmidler

civilingeniør, ph.d. Kirsten Rügge, COWI

Cross-borehole electrical resistivity tomography for imaging ZVI amendment spreading at remediation

Assistant Professor Léa Lévy, Lunds University, Engeneering Geology Division

(indlægget holdes på engelsk
)

Erfaringer med pump & treat anlæg

civilingeniør Bertil Ben Carlson, WSP Danmark

Spørgsmål og diskussion

Nyheder fra de studerende i Vingfoyer

- videnskabelige posters - "speed dating"

Frokost i restauranten

Workshop 2:

Vinylchlorid i kloakker
– overser vi et problem? Er der styr på rollefordelingen, når forureningen spreder sig i kloaksystemerne?
Arr.: Miljøingeniør Eline Begtrup Weeth, Region Syddanmark, og seniorprojektleder Jette Karstoft, NIRAS
Se separat program
Begrænset antal deltagere - forhåndstilmelding nødvendig

WORKSHOP 2
Vintermøde 2022
Indeluft
- Vinylchlorid i kloakker – overser vi et problem?
- Er der styr på rollefordelingen, når forurening spredes i kloaksystemer?
Tidspunkt
Tirsdag den 8. marts 2022, kl. 13.30 – 14.55
Sted
Vingsted Hotel og konferencecenter
Faglig tilrettelæggelse
Miljøingeniør Eline Begtrup Weeth, Region Syddanmark
Senior projektleder Jette Karstoft, NIRAS A/S
Baggrund
Gennem de senere år er vi blevet mere og mere opmærksomme på, at kloaksystemerne, både de of-
fentlige og de interne på de enkelte ejendomme, ofte fungerer som spredningsvej for poreluft- og
grundvandsforurening. Der kan derfor opstå en situation, hvor der er et betydeligt bidrag fra kloak-
spredt forurening til indeluften på kildeejendommen, men også på ejendomme, der er tilsluttet
samme kloaksystem, og som ligger i større afstande fra kilden.
I forbindelse med opsporing af indtrængningsveje måles ofte væsentligt forhøjede koncentrationer af
vinylchlorid (VC) bag vandlåse i kloakken i forhold til koncentrationer i nærtliggende kloaksamle-
brønde. Ligeledes konstateres vinylchlorid på flere og flere ejendomme og på nogle sager i en større
udstrækning end for de chlorerede opløsningsmidler og VC bliver ofte det risikobærende stof pga.
stoffets lave afdampningskriterie.
Der er mange dilemmaer i håndtering af kloakspredt forurening og skelnen imellem, hvis ansvar det
er. Derudover er udfordringen, at forklaringen på de høje indhold af VC i kloaksystemerne på ejen-
dommene kan skyldes omsætning af chlorerede opløsningsmidler til vinylchlorid (VC) indeni selve klo-
aksystemerne. Dette bidrager til yderligere udfordringer i forhold til dels af forstå forureningssprednin-
gen, men ligeledes i forhold til et begrænset udvalg af målemetoder og udfordringer med disse.
Dette skaber en del dilemmaer, da regionerne arbejder efter jordforureningsloven. For at være omfat-
tet af jordforureningsloven skal en forurening findes i jordmediet, og idet en kloak rent juridisk ikke
tolkes som en del af jordmediet, kan der opstå tvivl om rollefordeling og fremgangsmåde i praksis i
forbindelse med at følge kloakspredt forurening og afklare risiko i boliger uden for kildegrunden.
Hvis regionen bliver opmærksom på en mulig kloakspredt forurening, bør regionen ifølge en juridisk
tolkning af lovgivningen underrette kommunen, hvorefter det er kommunen og grundejers (naboer-
nes) opgave at fastslå, hvorvidt en kloakspredt forurening er årsag til indeluftproblemer, og om dette
kan henføres til en jordforurening. Såfremt kommunen/grundejeren kan henføre indeluftproblemet til
en aktuel lokalitet, kan regionen med afsæt i jordforureningsloven udføre afværge på det kortlagte
areal på lokaliteten/kildegrunden.
Hvordan får vi rollefordelingen mellem regioner og kommuner, kommunernes forskelige afdelinger
(byggeafdeling, spildevand, miljø) og evt. forsyningerne til at fungere i praksis?
Der er ikke taget specifik stilling til kloakspredt forurening i jordforureningsloven. Vi mener derfor, der
er behov for at få udarbejde en målrettet vejledning på området og derfor ønsker vi at få belyst og
givet fokus til problemstillingen.
Forud for en lille workshop præsenteres forskellige cases med fokus på kloakspredning. Derudover vil
der blive præsenteret resultater fra et igangværende udviklingsprojekt omkring vinylchlorid som skal
gøre os klogere på bl.a. dannelse af vinylchlorid og eventuel afsmitning fra materialer. Denne viden
skal kunne anvendes til risikovurdering overfor de ejendomme, hvor der påvises chlorerede opløs-
ningsmidler og nedbrydningsprodukter i kloaksystemet.
Program (13:30-14:55)
 Velkomst og præsentation af workshoppens indhold
 Case: Højt indhold bag vandlåse i boliger, hvor der ikke påvises væsentlige indhold i hoved-
kloak
 VC i kloakker –hvor og hvordan dannes det? Hvad ved vi?
o Præsentation af litteraturstudie
o Generelt baggrundsniveau i kloakker
 Case: Spredning af forurening fra forureningsfane til kloak via lovlige dræn
 Case: Spredning af forurening fra forureningsfane til strømpeforet kloak og videre ud til nabo-
ejendomme
 Er der en praksis i regionerne?
 Diskussion i grupper om håndterbare samarbejder/snitflader
 Opsamling / Afrunding
Begrænset antal deltagere – forhåndstilmelding nødvendig
Ændringer kan forekomme

Pause

Workshop 3:

Dilemmaer i risikovurdering af grundvandstruende forureninger
Arr.: Civilingeniør, ph.d. Vinni Rønde, og chefkonsulent, ph.d. Nina Tuxen, Region Hovedstaden
Se separat program
Begrænset antal deltagere - forhåndstilmelding nødvendig

Pause

Pesticider i betydende magasiner. Koncepter for forståelse og risikovurdering af pesticidforurening fra punktkilder

civilingeniør Søren Rygaard Lenschow, NIRAS

Tilbageholdelse og akkumulering af chloridazon’s nedbrydningsprodukter, DPC og MDPC, i den umættede zone på 2 danske pesticidpunktkilder

civilingeniør Anna Krog Nielsen, WSP Danmark

Opdatering af metode til at skelne mellem pesticidkilder

afdelingschef Sandra Roost, WSP Danmark

Spørgsmål og diskussion

Frokost i restauranten

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

chefkonsulent, civilingeniør Helle Overgaard, Region Hovedstaden

– overblik over resultaterne af regionernes feltundersøgelser i 2021

Jordforureningers påvirkning af overfladevand

civilingeniør Nanna Muchitsch, DMR

– En rådgivers oplevelser efter det første år

Erfaring efter 1 år med overfladevandsundersøgelser for regionerne: Betydning af medianminimum, vandbalance og fluxe

seniorprojektleder Anette Andersen, WSP Danmark

Spørgsmål og diskussion

Pause

Udsivning af pharmaceutiske stoffer til Grindsted Å

Gregory Lemaire, postdoc., DTU Miljø

Undersøgelser på Collstropgrunden

civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen, COWI

– vidensniveau for at hindre forureningsspredning til fredet naturområde

Evaluering af ”Pump and Treat”-system med horisontelle dræn på vandkvalitet i overfladevand

ekspertisechef Anders G. Christensen, NIRAS

Spørgsmål og diskussion

Geofysik som grundlag for en detaljeret 3D undersøgelse af fanen på Grindsted Losseplads

miljøingeniør, ph.d. Sanne Skov Nielsen, Region Syddanmark

Minkgravene ved Nr. Felding - har de forurenet jord og grundvand?

geolog Britt Boye Thrane, Rambøll

Måling af elektriske potentialer på jordoverfladen som metode til at lokalisere underjordisk forurening – BIOMAP

forsker Lars Riis Damgaard, Aarhus Universitet

Spørgsmål og diskussion

Frokost i restauranten

N

Professor Beth Parker, University of Guelph

ovel methods for developing process-based Conceptual Site Models for bed-rock groundwater: From remediation to resource protection
(indlægget holdes på engelsk
)

Evaluation of High Resolution Methods for VOC Contaminant and Flux Distri-butions in Igneous Rock

civilingeniør Lars Davidsson, WSP Sweden

(indlægget holdes på engelsk
)

Soil mixing af 51.000 m³ tjæreforurenet ler i Stockholm

projektleder Camilla Kiming, Arkil Miljøteknik

Spørgsmål og diskussion

Pause

PFAS-forurening – diffuse baggrundsniveauer og slam fra renseanlæg

teamleder, civilingeniør Jette Kjøge Olsen, Rambøll

L

laboratorieleder Laila Schou Poulsen, Eurofins

aboratoriets PFAS-analyser
– krav, forventninger og udvikling

Kortlægning af fund af PFAS-forurening i overfladevand og grundvand ved Høje-Taastrup Kommune

civilingeniør Søren Dyreborg, NIRAS

Spørgsmål og diskussion

Bæredygtig jordhåndtering. Hvordan får vi det til at lykkes?

geolog Joan Krogh, NIRAS

Jord med egen nummerplade – et nyt system til sporing af opgravet jord

cand.scient., afdelingsleder Thomas Hougaard, Mangor og Nagel

Udfordringer ved bæredygtig nyttiggørelse af jord forurenet med pesticider

projekt- og fagchef Thomas Rivad, DGE

Spørgsmål og diskussion

Frokost i restauranten

Introduktion til sagen samt erfaringer med geofysik i fuld skala til undersøgelse af udbredelse af reaktanter

geolog Jørgen F. Christensen Region Syddanmark

Kemisk oxidation og anvendelse af surfactanter fra laboratorie til fuldskala samt udfordringer og optimering af reaktantsprednin

chefkonsulent Lars Bennedsen, Rambøll

g

Biologisk oprensning efter kemisk oxidation samt design af passiv og aktiv oprensning med reduktiv deklorering

civilingeniør Torben Højbjerg Jørgensen, COWI

- væsentlige designkriterier og udfordringer

Spørgsmål og diskussion

Pause

Forureningsflux og usikkerheder

civilingeniør Anton Bøllingtoft, NIRAS

– en geostatistisk, stokastisk tilgang til kvantificering af forureningsflux i grundvand

Geofysiske metoder kan reducere usikkerheder på beregninger af forureningsflux

ph.d.-studerende Rasmus Thalund-Hansen, DTU Miljø

Innovativ metode til at bestemme forureningsflux fra en punktkilde i lav-permeable moræneler baseret på nedstrøms målinger og modellering

ph.d.-studerende Louise Rosenberg, DTU Miljø

Spørgsmål og diskussion

Fuldskala in situ biologisk oprensning af NMP og BTEX på olieraffinaderi i drift

ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS

DNA- og porevandsanalyser til vurdering af olieforureningers udbredelse i moræneler

fagchef, ph.d. Andreas Houlberg Kristensen, DMR

Nedbrydning af farmaceutiske stoffer i Grindstedfanen – værktøjer og vurdering

civilingeniør Helene Draborg, WSP Danmark

Spørgsmål og diskussion

Frokost i restauranten

Workshop 4 – del 1:

Indeluft
Nye erfaringsbaserede reduktionsfaktorer fra poreluft til indeluft
Arr.: Udviklingsleder, ph.d. Per Loll, DMR, specialkonsulent, civilingeniør Maria Hag, Region Hovedstaden, og specialist, civilingeniør Tage V. Bote, COWI
Se separat program
Begrænset antal deltagere - forhåndstilmelding nødvendig

WORKSHOP 4
Vintermøde 2022
Indeluft
- nye erfaringsbaserede reduktionsfaktorer fra poreluft til indeluft
Tidspunkt
Onsdag den 9. marts 2022, kl. 13.00 – 16.00 - pause kl. 14.25 – 14.35
Sted
Vingsted Hotel og konferencecenter
Faglig tilrettelæggelse
Specialkonsulent, civilingeniør Maria Hag,
Udviklingsleder, civilingeniør, ph.d., Per Loll, DMR A/S
Specialist, civilingeniør Tage V. Bote, COWI A/S
Baggrund
Der er løbet meget luft igennem den danske bygningsmasse siden Miljøstyrelsens vejledning nr. 6
1998. I 2021 har Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer udgivet Teknik og Administration
nr. X, 2021 (er i skrivende stund undervejs til udgivelse), som er en erfaringsopsamling med
erfaringsbaserede reduktionsfaktorer baseret på datagrundlag fra de fem danske regioner fordelt på
161 lokaliteter. Erfaringsopsamlingen udgør en opdatering af Teknik og Administration nr. 2, 2013.
Erfaringsopsamlingens resultater er primært anvendelige ved risikoscreeninger i forbindelse med V2-
undersøgelser eller tilsvarende, når undersøgelsen udføres på baggrund af poreluftundersøgelser,
samt ved jord- og grundvandsforureninger med flygtige oliekulbrinter, hvor baggrundskoncentrationen
af flygtige oliekulbrinter i indeluften typisk overstiger afdampningskriterierne, hvorfor direkte målinger
i indeluften kan være problematisk.
I opsamlingen foretages der en vurdering af, hvilke byggetekniske forhold der har betydning i forhold
til fastsættelsen af en reduktionsfaktor, idet der også tages stilling til, med hvilken sikkerhed der kan
anvendes forskellige reduktionsfaktorer, idet denne vurdering i høj grad afhænger af risikovilligheden.
I projektet er der foretaget en konkret sammenkobling mellem størrelsen af reduktionsfaktoren og
risikovilligheden.
Formålet med workshoppen er at udbrede kendskabet til resultaterne af det nyeste erfaringsgrundlag.
Via workshoppen ønsker vi dernæst at debattere den nødvendige afledte risikovillighed med det
formål at opnå bred konsensus om den fremadrettede tilgang i branchen.
Workshoppens forløb
 Velkomst og indledning
 Indledende reflektionscases via Mentimeter, konceptbaseret for at få deltagernes umiddelbare
holdninger på banen (i: afledt af afprøvede hypoteser i erfaringsopsamlingen, ii: hvor
risikovillig er du, hvor mange sager må vi fejlvurdere ved en screening med en
erfaringsbaseret reduktionsfaktor?, iii: inddragelse af §8-kæpheste, iv: etc.)
 Iscenesættelse af hvornår vi kan/bør anvende en reduktionsfaktor (Per Loll)
 Gruppediskussion
 Hvad danner baggrund for databehandlingen, hvad er der gjort og hvordan, resultatet af
mellemregningerne. Kan vi gætte et udfald på forhånd? (Tage V. Bote)
 Gruppediskussion
 Hvad er konsekvensen af en ændret tilgang, og hvilken risiko kan vi acceptere? Falsk negative
/ falsk positive udfald med udgangspunkt i erfaringsgrundlaget (Per Loll)
 Gruppediskussion
 Hvordan håndteres myndighedsbehandlingen og hvad er praksis herfra? Hvordan kan vi
inddrage den nye viden fra projektet om reduktionsfaktorer i vores fremtidige arbejde med
risikovurderinger i forhold til indeluft (Maria Hag)
 Gruppediskussion
 Case-præsentation – opsamling på delelementer fra dagens program
 Gruppediskussion
 Afsluttende bemærkninger
Begrænset antal deltagere – forhåndstilmelding nødvendig
Ændringer kan forekomme

Pause

Workshop 4 – del 2:

Indeluft
Nye erfaringsbaserede reduktionsfaktorer fra poreluft til indeluft
Arr.: Udviklingsleder, ph.d. Per Loll, DMR, specialkonsulent, civilingeniør Maria Hag, Region Hovedstaden, og specialist, civilingeniør Tage V. Bote, COWI
Se separat program
Begrænset antal deltagere - forhåndstilmelding nødvendig

WORKSHOP 4
Vintermøde 2022
Indeluft
- nye erfaringsbaserede reduktionsfaktorer fra poreluft til indeluft
Tidspunkt
Onsdag den 9. marts 2022, kl. 13.00 – 16.00 - pause kl. 14.25 – 14.35
Sted
Vingsted Hotel og konferencecenter
Faglig tilrettelæggelse
Specialkonsulent, civilingeniør Maria Hag,
Udviklingsleder, civilingeniør, ph.d., Per Loll, DMR A/S
Specialist, civilingeniør Tage V. Bote, COWI A/S
Baggrund
Der er løbet meget luft igennem den danske bygningsmasse siden Miljøstyrelsens vejledning nr. 6
1998. I 2021 har Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer udgivet Teknik og Administration
nr. X, 2021 (er i skrivende stund undervejs til udgivelse), som er en erfaringsopsamling med
erfaringsbaserede reduktionsfaktorer baseret på datagrundlag fra de fem danske regioner fordelt på
161 lokaliteter. Erfaringsopsamlingen udgør en opdatering af Teknik og Administration nr. 2, 2013.
Erfaringsopsamlingens resultater er primært anvendelige ved risikoscreeninger i forbindelse med V2-
undersøgelser eller tilsvarende, når undersøgelsen udføres på baggrund af poreluftundersøgelser,
samt ved jord- og grundvandsforureninger med flygtige oliekulbrinter, hvor baggrundskoncentrationen
af flygtige oliekulbrinter i indeluften typisk overstiger afdampningskriterierne, hvorfor direkte målinger
i indeluften kan være problematisk.
I opsamlingen foretages der en vurdering af, hvilke byggetekniske forhold der har betydning i forhold
til fastsættelsen af en reduktionsfaktor, idet der også tages stilling til, med hvilken sikkerhed der kan
anvendes forskellige reduktionsfaktorer, idet denne vurdering i høj grad afhænger af risikovilligheden.
I projektet er der foretaget en konkret sammenkobling mellem størrelsen af reduktionsfaktoren og
risikovilligheden.
Formålet med workshoppen er at udbrede kendskabet til resultaterne af det nyeste erfaringsgrundlag.
Via workshoppen ønsker vi dernæst at debattere den nødvendige afledte risikovillighed med det
formål at opnå bred konsensus om den fremadrettede tilgang i branchen.
Workshoppens forløb
 Velkomst og indledning
 Indledende reflektionscases via Mentimeter, konceptbaseret for at få deltagernes umiddelbare
holdninger på banen (i: afledt af afprøvede hypoteser i erfaringsopsamlingen, ii: hvor
risikovillig er du, hvor mange sager må vi fejlvurdere ved en screening med en
erfaringsbaseret reduktionsfaktor?, iii: inddragelse af §8-kæpheste, iv: etc.)
 Iscenesættelse af hvornår vi kan/bør anvende en reduktionsfaktor (Per Loll)
 Gruppediskussion
 Hvad danner baggrund for databehandlingen, hvad er der gjort og hvordan, resultatet af
mellemregningerne. Kan vi gætte et udfald på forhånd? (Tage V. Bote)
 Gruppediskussion
 Hvad er konsekvensen af en ændret tilgang, og hvilken risiko kan vi acceptere? Falsk negative
/ falsk positive udfald med udgangspunkt i erfaringsgrundlaget (Per Loll)
 Gruppediskussion
 Hvordan håndteres myndighedsbehandlingen og hvad er praksis herfra? Hvordan kan vi
inddrage den nye viden fra projektet om reduktionsfaktorer i vores fremtidige arbejde med
risikovurderinger i forhold til indeluft (Maria Hag)
 Gruppediskussion
 Case-præsentation – opsamling på delelementer fra dagens program
 Gruppediskussion
 Afsluttende bemærkninger
Begrænset antal deltagere – forhåndstilmelding nødvendig
Ændringer kan forekomme