ATV Jord og Grundvand glæder sig til at byde Jer alle velkommen til Vintermødet 2026.
I kan se frem til et par inspirerende dage med fagligt input: Spændende keynote-foredrag om vigtige miljø-dagsordener, snesevis af indlæg om mere eller mindre nørdede jord- og grundvandsproblemstillinger, deltager-involverende workshops og udstilling.
Vintermødet betyder selvfølgelig også tid til gensyn med fagfæller, mulighed for at udvide netværket – og måske til et slag badminton eller en gå- eller løbetur i de smukke naturområder lige uden for døren.
Vintermødet er den årligt tilbagevendende begivenhed for alle, der interesserer sig for jord- og grundvandsforurening. Som vanligt løber Vintermødet af stablen i første uge af marts på Vingsted-Centret i Bredsten ved Vejle – den 2.-4. marts.
Planlægningsgruppen bag mødet har også i år sammensat et spændende program på baggrund af de mange indsendte abstracts. Programmet har både faglig bredde og dybde, så der er rigelige muligheder for nye perspektiver og indsigter for alle – for at blive klogere i fællesskab
Du kan se programmet og tilmelde dig her

