Tilmelding
Tilmeld dig mødet her som
Deltager | Foredragsholder | Arrangør
Deltagergebyr
Kr. 2.650 excl. moms ved ”early bird” tilmelding senest 10. august 2026 – herefter kr. 3.150, excl. moms frem til senest 2. september 2026
Faktura fremsendes før mødet
Ændringer kan forekomme
Information
Faglig tilrettelæggelse
Nina Tuxen, Region Hovedstaden
Louise Rosenberg, Region Hovedstaden
Klaus Mosthaf, DTU Sustain
Isak Hjorth Dahm, DGE
Arrangør
Aggi Frederiksen, ATV Jord og Grundvand, afr@atv.dk
Praktisk
- Der er en deltagerbegrænsning på 50
- Mødet foregår i Region Hovedstadens ”Innovationsgarage”, Skovlunde Byvej 96A, Skovlunde. Nærmeste busstoppested er ca. 300 m væk. Der er enkelte gadeparkeringspladser i området, men påregn at holde et stykke væk.
- En stor del af mødet foregår udendørs – uanset vejr
- Der er toiletter og adgang til indendørs faciliteter på grunden
10. september 2026 kl. 10-16
Morgenmad fra 9.30
Region Hovedstadens ”Innovationsgarage”, Skovlunde Byvej 96A, Skovlunde
Emne
Hvordan ser undersøgelsesmetoderne til jord og grundvand egentlig ud, når de udføres i praksis? Dette ATV møde tager dig ud af mødelokalet og direkte i felten. På en aktiv forurenet lokalitet – Region Hovedstadens Innovationsgarage i Skovlunde – får du mulighed for både at se, høre om og diskutere klassiske og mere innovative undersøgelsesmetoder i brug.
Dagen spænder over geologi, hydrogeologi, forurening og indeluft og henvender sig til fagfolk, der til daglig arbejder med data, modeller og rapporter – men som savner en stærkere forståelse for, hvad der faktisk sker, før data ender på kontoret.
Tag felttøjet på: En stor del af dagen foregår udendørs, tæt på boringer, måleudstyr og feltarbejde. Fokus er på sammenhængen mellem metodevalg, datakvalitet og tolkning – og på dialogen mellem felt og skrivebord.
Hoveddelen af programmet foregår på 4 forskellige ”stationer” med fokus på hhv. geologi, hydrogeologi, forureningsindhold i jord og vand samt indeluft. Alle deltagere får ca. 1 time ved hver station, hvor forskellige metoder og udstyr bliver præsenteret og diskuteret.
Program
9.30-10.00 Ankomst og morgenmad
10.00-10.20 Introduktion til dagen og forureningssituationen på lokaliteten v. Nina Tuxen, Region Hovedstaden
10.20-11.25 Station 1
11.25-12.25 Station 2
12.25-13.10 Frokost
13.10-14.15 Station 3
14.15-15.20 Station 4
15.20-15:45 Sammenhæng mellem metodevalg, datakvalitet og tolkning v. Klaus Mosthaf, DTU Sustain og Louise Rosenberg, Region Hovedstaden
15:45-15.55 Afrunding v. Isak Hjort Dahm, DGE
15.55-?? Afterparty 😊 For dem der måtte være interesserede, kan man blive hængende efter mødet og høre om nogle af de spændende projekter, der foregår/har foregået på Innovationsgaragen. Man kan bl.a. se, hvordan et afværgerensningsanlæg virker, se et spændende tankforsøg, der undersøger afværge af PFAS-faner, hvordan georadar har identificeret armering i beton og meget mere.
Præsentationer
Herunder kan du finde præsentationer fra mødet

