Skip to main content

Information

Tirsdag den 21. september 2021, kl. 16.00 – 17.45
On line møde via Teams  –  link sendes på mail inden mødet

Arrangører

Faglig tilrettelæggelse

Vestgruppen under AV Jord og Grundvand
v/ miljøtekniker Steffen Gram Lauridsen, Region Syddanmark

Arrangør
Lisbeth Verner, ATV Jord og Grundvand, atvlv@env.dtu.dk

Mødeinformation

Tidspunkt
Tirsdag den 21. september 2021, kl. 16.00 - 17.45, on line møde. Tilmeld dig med kort e-mail til atvlv@env.dtu.dk senest 20. september
Sted
On line-deltagelse via Teams

Emne

Brancheerfaring med undersøgelser for PFAS

Der har længe været stort fokus på forurening med PFAS-forbindelser, og i den seneste tid har der i medierne været beretninger om en sag ved Korsør Brandskole. Sagen medfører, at der er fokus på risikoen for, at der er andre lokaliteter, hvor der potentielt er en lignede spredning af PFAS. Undersøges der for PFAS de rigtige steder, hvilke brancher og hvordan anvendes stofferne i disse? Hvordan undersøges der bedst for PFAS-forbindelserne? Det er nogle af de problematikker, der vil være i fokus til dette gå hjem-møde. Formålet med mødet er således på baggrund af resultater fra en aktuel case og viden om brancher, der anvender PFAS, at komme med anbefalinger til undersøgelsesstrategi og fokusområder. Desuden vil regionen reflektere over, hvordan de i fremtiden vil arbejde med f.eks. kortlægning af de brancher, der har anvendt PFAS.

Mødet afvikles som et on line møde via Teams
Link til deltagelse sendes til de tilmeldte mødedeltagere umiddelbart inden mødet. Tilmeld dig venligst med en kort e-mail til atvlv@env.dtu.dk senest 20. september

Velkomst  v/ miljøtekniker Steffen Gram, Region Syddanmark

 

Korsør sagen – Erfaringer med PFAS-undersøgelserne
På Korsør Brandskole er der fundet PFOS i kødkvæg, jorden, vand og grøfter, og forureningen har også spredt sig
til de nærtliggende kolonihaver og Korsør Nor. Undersøgelsesresultater og anbefalinger til det videre forløb
v/ seniorprojektleder Søren Dyreborg, NIRAS A/S

Databasegennemgang – hvilke data har vi for, hvad kan vi se i vores PFAS-data?
Erfaringsopsamling med undersøgelser for PFAS med udtræk af DATA-GeoGIS-databasen. Region Syddanmark har fra omkring 2013/2014 arbejdet for at samle erfaringer med udbredelsen af PFAS. Systematisk udtaget vandprøver fra bl.a. lossepladser, men også fra andre potentielle brancher for at samle erfaringer med udbredelsen af PFAS. Hvad kan vi vurdere på baggrund af de indtil nu opsamlede data? Leder vi de rigtige stedet? Der har f.eks. ikke været store fund fra de gamle lossepladser. Derfor vil vi prøve at skabe et overblik over data for at se, om vi leder de rigtige steder, eller om vi skal ændre vores strategier  v/ geolog Agnieszka T. Bentzen, Region Syddanmark

 Datablade for anvendelse af PFAS-forbindelser i 5 brancher
NIRAS har for VMR udarbejdet datablade for 5 brancher, hvor der ved interviews og litteraturgennemgang er beskrevet, hvordan PFAS-forbindelserne er anvendt ved hhv. brandøvelsespladser, olielagre, tæppeindustri, forchromning og pap- og papirindustrien  v/ seniorkonsulent, ph.d. Jacqueline Falkenberg, NIRAS A/S

Region Syddanmarks fremadrettede fokus i forhold til PFAS
Hvordan arbejder Region Syddanmark med PFAS? Problematikken samt status for samarbejde med kommunerne  v/ områdechef Anne Krag, Region Syddanmark

 Afslutning med evt. spørgsmål  v/miljøtekniker Steffen Gram Lauridsen, Region Syddanmark

Gratis “gå hjem”-møde – alle er velkomne

On line-deltagelse via Teams – link sendes til de tilmeldte om formiddagen den 21. september

Tilmeld dig venligst med en kort e-mail til atvlv@env.dtu.dk senest 20. september

Præsentationer

Herunder kan du finde præsentationer fra mødet

Agnieszka Bentzen - Erfaringsopsamling
Anne Krag - Fremadrettet fokus
Jacqueline Falkenberg - Datablade
Soeren Dyreborg - Korsoer