Skip to main content

Information

Tid:  Tirsdag den 24. september, kl. 16.00 – 18.00  (mødenr. 22-24)
Sted:  Tune Vandværk, Nørregade 41, Tune

Arrangører

Faglig tilrettelæggelse
Østgruppen under ATV Jord og Grundvand v/ specialkonsulent Lene Søe Højberg, Region Sjælland, projektleder/afdelingsleder Paul Thorn, Rambøll, planlægger, Eva Hansson, Novafos, og miljømedarbejder Mette Winsløw Grøn, Høje Taastrup Kommune

 

Arrangør
Lisbeth Verner, ATV Jord og Grundvand, atvlv@dtu.dk

Tilmelding
Mødet er et fysisk ”gå-hjem-møde”, og deltagelse er uden beregning

 

Mødeinformation

Tidspunkt
Tirsdag den 24. september 2024, kl. 16.00 - 18.00, gå-hjem møde
Sted
Tune Vandværk, Nørregade 41, Tune

Emne

I området omkring Tune vandværk er der store udfordringer med PFAS. Problemområdet strækker sig fra Greve Kommune ind i bl.a. Høje Taastrup og Roskilde Kommune. Myndigheder og vandforsyninger i området samarbejder (TunHøj-samarbejdet) for at få overblik over problemets omfang og for at opspore kilderne til forureningerne.

På Tune Vandværk kan man ikke længere vente på, at man opsporer kilder. Her er netop etableret en afværgeløsning, som i sidste ende skal sikre forbrugernes drikkevand. Afværgeløsningen består i, at Region Sjælland oppumper grundvand fra de mest forurenede drikkevandsboringer, og Tune Vandværk renser vandet gennem et resinanlæg.

Den fortsatte pumpning på drikkevandsboringerne har til formål at begrænse yderligere spredning af PFAS-forureningen til de resterende vandforsyningsboringer på Tune Vandværk og andre vandforsyninger nedstøms. At det rensede vand benyttes til drikkevand skyldes dels, at kvaliteten er godkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed og Greve Kommune, dels at der ikke er nogen muligheder for afledning af vand i området, og sidst men ikke mindst at området har opnået en af de værste tilstandsvurderinger mht. kvalitet under vandrammedirektivet i Danmark, og dermed ønsker man ikke at spilde vand i en allerede overudnyttet grundvandsforekomst.

På dette møde kan du møde vandværksformanden, som vil fortælle om processen op til, at afværgen blev sat i værk. Regionen vil fortælle om arbejdet for både at realisere afværgeløsningen og samtidig at opspore forureningskilder.

Endelig vil der blive sat fokus på de overvejelser, som myndighedernes godkendelse har ledt til ift. renseprocessen. Vil rensningen i sig selv kunne bidrage med tilstedeværelse af ”nye forurenende stoffer” i drikkevandet? Og vil de oprindelige forureningsstoffer eller ny nytilkomne stoffer i givet fald være mest acceptable? Sidstnævnte vil Styrelsen for Patientsikkerhed give deres bud på.

Se hele programmet nedenfor eller hent en pdf-udgave her

16.00-18.00

Program

Velkomst og intro
v/ specialkonsulent Lene Søe Højbjerg, Region Sjælland

Hvordan lykkedes det at få en afværgeløsning realiseret under stort tidspres: Hvad var de største sten på vejen  –  Fremvisning af resinanlæg
v/ vandværksdriftleder Kurt Arndal Larsen

Vi kører ud til afværgeboringen

Regionens overvejelser ift. kildeopsporing og afværgeløsning
v/ chefkonsulent Nanette Schouw og specialkonsulent Susanne Rinette Pedersen, Region Sjælland

Retur til Tune Vandværk

 Myndighedens overvejelser ift. tilladelse til rensning af PFAS-forurenet grundvand til drikkevand
v/ chefkonsulent Christina Jönsson/Pierre Viala, Styrelsen for Patientsikkerhed

 Diskussion og opsamling
v/specialkonsulent Lene Søe Højbjerg, Region Sjælland

 

Tilmelding ikke nødvendig

 Mødet er et ”gå-hjem-møde”, og deltagelse er uden beregning. 

Præsentationer

Præsentationer

Herunder kan du finde præsentationer fra mødet