Tilmelding

Tilmeld dig mødet her som
Deltager  | Foredragsholder | Arrangør

Deltagergebyr

Kr.  2.650 excl. moms ved ”early bird” tilmelding senest 4. januar 2027 – herefter kr. 3.150, excl. moms frem til senest 26. januar 2027

 

Faktura fremsendes før mødet

Ændringer kan forekomme

Information

Faglig tilrettelæggelse
Jacob Brandt, CODEX Advokater
Jens Andersen Bischoff, COWI
Julie Nyrop Albers, Roskilde Kommune
Maiken Lundstad Nielsen, Miljøstyrelsen
Nanette Schouw, Region Sjælland

Arrangør
Aggi Frederiksen, ATV Jord og Grundvand, [email protected]

 

NB! Mødet begynder allerede kl. 9. 30

Tidspunkt
4. februar 2027 9.30-16
Morgenmad fra 9.00
Sted
DGI-byen/CPH Conference
Tietgensgade 65
1704 København V
eller Online via Teams

Emne

Jordhåndtering anno 2027: Nye rammer, nye udfordringer og nye løsninger

Hvordan skal vi håndtere jord i de kommende år, når lovgivning, miljøkrav og praksis er under forandring, og når blandt andet manglende modtagersteder og PFAS skaber nye udfordringer for både genanvendelse, flytning og deponering af jord?

ATV Jord og Grundvand inviterer til heldagsmøde, hvor vi sætter fokus på jordhåndtering anno 2027 og samler de forskellige aktører, der hver dag skal få regler, miljøhensyn og praktiske løsninger til at mødes.

Dagen tager afsæt i de aktuelle og kommende rammer for jordhåndtering. Vi ser blandt andet nærmere på den politiske aftale om jordhåndtering, jorddirektivet, regler og myndighedspraksis samt håndteringen af PFAS-holdig jord. Samtidig stiller vi skarpt på nogle af de spørgsmål, der opstår, når reglerne skal omsættes til praksis: Hvornår er jord affald? Hvilke muligheder er der for nyttiggørelse? Hvordan håndterer vi diffus PFAS-forurening? Og har vi den nødvendige behandlings- og deponeringskapacitet fremover?

Vi giver ordet til myndigheder, rådgivere, bygherrer og brancheaktører og præsenterer erfaringer fra konkrete projekter og nye initiativer. Målet er både at få overblik over rammerne og at skabe dialog om, hvordan vi sammen kan udvikle en mere gennemsigtig, bæredygtig og praktisk anvendelig jordhåndtering.

Heldagsmødet er relevant for dig, der arbejder med jordhåndtering som myndighed, bygherre, rådgiver, entreprenør, transportør, modtageanlæg eller på anden måde beskæftiger dig med jord, affald, ressourcer og grundvandsbeskyttelse.

Kom og bliv opdateret, få nye perspektiver og vær med i diskussionen om, hvordan vi skal håndtere jorden anno 2027.

Program

Præsentationer

Herunder kan du finde præsentationer fra mødet